- 1. feb 2026
Anton konkurrerer i vejgods på DM i Skills
Hvad kan du bedst lide ved din uddannelse?
Jeg kan godt lide mit arbejde, fordi der ikke er to dage, der er ens, og fordi jeg har meget ansvar i min hverdag. Friheden og kollegerne betyder meget. Og så når man kommer ud til kunden, og alt kører som det skal. Når kunden er glad og har sørget for, at containeren er pakket, så den lige er til at tage med, og der ikke er risiko for at skulle pakke om.
Hvad er dit speciale på uddannelsen?
Jeg kører med containere med byggeaffald som beton, træ og plastik og sætter en stor ære i, at alle kunder er glade og tilfredse, når jeg udfører et stykke arbejde. Jeg synes, at jeg er god til at tænke i løsninger, når kunderne har spørgsmål.
Hvad er du især god til i dit arbejde?
Jeg synes, jeg er godt til kontakten med kunderne og til at vise virksomhedens ansigt udadtil. Det er i hvert fald noget, som jeg virkelig godt kan lide.
Hvad tænker du om at være udtaget til DM i Skills?
Jeg er meget beæret over at være blevet udtaget til DM i Skills. Mine kollegaer og lærere på AMU Nordjylland syntes, jeg skulle melde mig til, så det gjorde jeg, og jeg glæder mig til at se, hvad DM i Skills byder på.
Oplev TURs transportkonkurrencer på DM i Skills 2026 i Hjørring, 23-25 april. Læs mere her.
|
Om Anton Juhl
|